Her kan du lære mere om neurodiversitet og neuroinklusion
Der tilføjes løbende flere artikler.

11. nov. 2025. Freja Rasmussen, MD.

Lederen ser det ofte før medarbejderen selv...
Blikket, der står stille et øjeblik for længe. Hænderne, der hviler på tastaturet.
Skærmen fuld af faner, chats og ulæste mails - men ingen bevægelse.
“Er alt okay?”
“Ja, jeg har det fint,” kommer svaret. Smilet er der, men kroppen er et andet sted.
Som læge ser jeg det her igen og igen:
ikke som enkeltsituationer, men som slutpunktet på måneder eller år med maskering og kompensation.
Behov, der er blevet skubbet til side så længe, at de næsten er forsvundet ud af bevidstheden. Og når kroppen til sidst siger stop, tør medarbejderen knap vise det - af frygt for at det hele vælter, hvis de slipper bare et øjeblik.
Vi glemmer ofte, at hjernen er et organ – ikke en robusthedstest.
Den reagerer på de vilkår, den arbejder under:
- Mange skift og afbrydelser
- Ustruktureret information
- Høje krav uden klare mål
- For lidt tid til restitution
Selv meget stærke medarbejdere bliver overbelastede under de vilkår.
Udefra kan det ligne modstand, usikkerhed eller “manglende styr på tingene”.
Indefra er det et relativt 'normalt' neurobiologisk respons på et miljø, der fragmenterer opmærksomheden og presser arbejdshukommelsen.
Nyere forskning peger i samme retning:
- Neurodivergente medarbejdere rammes primært af strukturelle barrierer og uklare rammer – ikke manglende evner (Rollnik-Sadowska & Grabińska, Sustainability, 2024; Neurodivergence and the Workplace, J. of Attention Disorders, 2025).
Samtidig har psykologisk tryghed og et stærkt psykosocialt sikkerhedsklima en tydelig effekt på helbred, samarbejde og præstation (BMC Public Health, 2023; Journal of Safety Research, 2024; Int. J. Public Health, 2024).
Kort sagt:
Det er sjældent medarbejderen, der er for meget.
Det er strukturen, der er for spinkel.
Når jeg sidder med neurodivergente medarbejdere, er der et mønster, der går igen:
Deres hjerner følger ikke den klassiske “arbejd-nu”-logik.
Det handler ikke om diagnoser eller personlighed, men om hjernens styresystem.
Mange neurodivergente profiler har et interessebaseret nervesystem.
Hjernen tænder ikke automatisk på krav og konsekvens, men derimod når opgaven:
- Giver mening.
- Har retning og et gran af interesse
- Eller har relationel betydning
Det er neurologi – ikke dovenskab.
I praksis ser vi ofte, at de neurodivergente profiler:
- Løser komplekse problemer hurtigt og intuitivt
- Arbejder i korte, intense fokussprint med høj kvalitet
- Ser mønstre, risici og løsninger tidligere end andre
- Mister energi, når opgaven er uklar eller uden retning
- Motiveres af mening, relation og ægte anerkendelse – ikke af pres
- Trives, når nogen regner med dem, men lukker ned ved mikrostyring
Det er ikke særbehov.
Det er eksempler på neurodivergente hjerners måde at arbejde på.
Problemet opstår, når systemet ikke er designet til dem.

Én af de største udfordringer, jeg ser hos neurodivergente voksne, er ikke manglende motivation - men manglende sprog.
De kan mærke, at noget er galt. De kan mærke overbelastningen.
Men de kan ikke forklare den, og så bliver det svært at bede om hjælp.
For arbejdspladsen betyder det, at man primært ser symptomerne:
- Medarbejderen trækker sig.
- Mister overblik.
- Reagerer anderledes under pres.
- Virker “uforudsigelig”.
Det er ikke manglende vilje.
Derfor starter vores mestringsforløb med netop dét:
- At give medarbejderen et klart, fagligt sprog for hjernens måde at arbejde på. Det gør det muligt at pege på, hvad der presser – og hvor der skal sættes ind.
Men sproget er ikke nok i sig selv.
Mange neurodivergente medarbejdere har lært at prioritere på en måde, der passer til organisationens logik - ikke til deres nervesystem.
Deres kalender ser måske “rigtig” ud, men er neurologisk uholdbar.
Derfor arbejder vi med neurodivergent-venlig prioritering, f.eks. med
- Få, tydelige fokuspunkter.
- Færre kontekstskift.
- Opgaver tilpasset kognitivt tempo.
- Realistisk brug af energi.
- Pauser og restitution som en del af arbejdet - ikke som nederlag.
Og vi giver dem en værktøjskasse, der er udviklet til hjerner, der arbejder anderledes, hurtigt og komplekst. Ikke generelle råd men konkrete strategier, der kan bruges i en travl arbejdsdag.
Men det vigtigste er implementering.
Mange ved faktisk noget om, hvad der kunne hjælpe - men de kan ikke selv få det ind i hverdagen, netop fordi deres hjerne er på overarbejde.
I vores forløb hjælper vi med at omsætte viden til adfærd i små, realistiske skridt.
For arbejdspladsen betyder det, at medarbejderen ikke blot får viden og værktøjer, men også får stabilitet og kapacitet tilbage.
Udefra kan et mestringsforløb ligne noget, der primært handler om én medarbejder.
I praksis ser vi det modsatte: Det er her organisationsudviklingen begynder.
Når en medarbejder kan sætte ord på, hvordan deres hjerne arbejder – og hvad der reelt presser – får organisationen adgang til noget, man ellers sjældent har:
præcise data fra kilden selv.
I de organisationer vi arbejder med, bliver det tydeligt, at meget af det, der har set ud som “personlige udfordringer”, i virkeligheden peger på systemiske mønstre:
- Opgaver, der er formuleret uklart.
- Forventninger, der aldrig er sagt højt.
- Skift, der sker for hurtigt.
- Afbrydelser, der virker små enkeltvis, men vælter kapaciteten samlet.
- Prioriteringer, der er så brede, at de ikke giver retning.
Når medarbejderen får sprog, får organisationen et tydeligt spejl.
Det spejl peger direkte på de steder, der faktisk skal ændres - ikke nødvendigvis dér, man først troede.
Det er derfor, vi arbejder nedefra og op.
Vi starter ikke med politikker og hensigtserklæringer.
Vi starter hos dem, der mærker konsekvensen først – og lader indsigten bevæge sig op gennem systemet.
Det er ikke “bløde tiltag”.
Det er evidensbaseret organisationsudvikling, der tager udgangspunkt i, hvordan hjerner fungerer i hverdagen.
Når en medarbejder får sprog for sin hjerne, bliver beslutningerne enklere for hele arbejdspladsen.
Uden det sprog er det svært at skelne mellem:
- En overbelastet hjerne.
- En struktur, der ikke passer.
- En opgave, der er givet forkert.
- En proces, der skaber støj.
- Eller noget, der faktisk er individuelt.
Klarhed gør det muligt at flytte fokus væk fra personen og over på rammerne:
- tydelige forventninger, færre skift, bedre prioritering, og møder der faktisk hjælper.
Som læge ser jeg gentagne gange at hjerner reagerer på rammer, manglende fælles sprog og uhensigtsmæssige mestringsstrategier.
Når vi tydeliggør dette, så frigiver vi energi til at udføre arbejdet bedre, mere effektivt og gør trivsel mulig.

Vi søger arbejdspladser, der ønsker en praksisnær, neurofaglig tilgang til trivsel, kvalitet og fastholdelse - og som vil være med til at udvikle og dokumentere denne måde at arbejde på.
I pilotprojektet arbejder vi nedefra og op:
1. Vi styrker medarbejderen
Gennem mestringsforløb får de sprog, strategier og strukturer, der passer til deres hjerne. Vi bruger validerede tests til at måle fremgang med WRFQ 2.0, så både medarbejder og organisation kan se effekten.
2. Vi styrker leder og team
Gennem faciliterede sessioner afdækker vi teamets konkrete behov, samarbejdsmønstre og de rammer, der enten støtter eller forstyrrer. Det skaber et fælles sprog - ikke kun for personen, men for systemet omkring dem.
3. Vi styrker organisationen
Indsigterne bruges til at justere opgaveflow, forventninger, møder, skift, afbrydelser, kommunikation og rolleafklaring. Arbejdspladsen får et robust grundlag for at udvikle arbejdsmiljø, ledelse og drift uden at famle i blinde.
Vi dokumenterer effekten på trivsel, kvalitet, samarbejde og fastholdelse.
Når medarbejderen forstår sin hjerne, kan arbejdspladsen begynde at bygge systemer, der fungerer i den virkelige hverdag.
Kilder:
1. Rollnik-Sadowska, E. & Grabińska, V. (2024). Managing Neurodiversity in Workplaces. Sustainability.
2. Doyle N. Neurodiversity at work: a biopsychosocial model and the impact on working adults. Br Med Bull. 2020;135(1):108-125. doi:10.1093/bmb/ldaa021
3. Vargas-Salas O, Carcausto-Zea ML et. al. Neurodivergence and the Workplace: A Systematic Review of the Literature. Journal of Vocational Rehabilitation. 2025;63(1):83-94. doi:10.1177/10522263251337564
4. Edmondson, A.C. (1999). Psychological Safety and Learning Behavior in Work Teams. Administrative Science Quarterly.
5. Deloitte Insights (2023). Building a Neuroinclusive Workplace. Deloitte.
6. CIPD & Uptimize (2024). Neuroinclusion at Work Report 2024.
7. BMC Public Health (2023); Journal of Safety Research (2024); International Journal of Public Health (2024) - Psychological safety and psychosocial safety climate in workplace: A bibliometric analysis and systematic review towards a research agenda. https://doi.org/10.1016/j.jsr.2024.08.001
29. nov. 2025. Freja Rasmussen, MD.

Du har ansat geniale hjerner - men mange af dem bruger 80 % af deres kapacitet på alt det udenom.
Planlægning. Opfølgning. Skift mellem opgaver. Kalenderkaos.
Hvis du arbejder med neurodivergente medarbejdere, ser du måske ikke hvor meget de indadtil kæmper - men i stedet ser du anstrengte smil, stressede medarbejdere, fejl og sygemeldinger.
Det er ikke evnen, der mangler. Det er systemet, der dræner.
For medarbejdere med ADHD, autisme eller udmattelsessymptomer går enorme mængder energi til spilde i det, der burde være “bare lige”.
De kompenserer hele tiden - og det slider.
Men her kommer det interessante:
Vi kan faktisk bygge en struktur, hvor de ikke behøver kæmpe sig igennem hver dag.
Hvor AI hjælper dem med at huske, sortere, strukturere og kvalitetssikre.
Så de kan bruge hjernen der, hvor de er bedst:
At løse komplekse problemer, skrive kode, tænke strategisk og bygge innovative systemer, der virker.
Sammen med AI-konsulent Andreas Bjørn tilbyder jeg (Freja Rasmussen, læge og ekspert i neurodiversitet og arbejdsliv) et oplæg, hvor I får:
Realistiske eksempler på, hvor AI faktisk gør en forskel i tech-arbejdet
- Konkrete greb, der kan skaleres i dagligdagen
- En samlet tilgang, hvor teknologi og neuroinklusion ikke er separate indsatser - men én strategi
Resultatet? Færre fejl. Færre misforståelser. Gladere medarbejdere. Og højere kvalitet.
Vi starter med en uforpligtende snak à på 15 minutter. I fortæller os, hvem I er - vi sender et oplæg, der passer til jeres virkelighed.
Læs mere om vores AI-tilbud her.

Facebook
Instagram
LinkedIn