Én af de største udfordringer, jeg ser hos neurodivergente voksne, er ikke manglende motivation - men manglende sprog.

De kan mærke, at noget er galt. De kan mærke overbelastningen.
Men de kan ikke forklare den, og så bliver det svært at bede om hjælp.

For arbejdspladsen betyder det, at man primært ser symptomerne:

- Medarbejderen trækker sig.

- Mister overblik.

- Reagerer anderledes under pres.

- Virker “uforudsigelig”.

Det er ikke manglende vilje.

Derfor starter vores mestringsforløb med netop dét:
- At give medarbejderen et klart, fagligt sprog for hjernens måde at arbejde på. Det gør det muligt at pege på, hvad der presser – og hvor der skal sættes ind.

Men sproget er ikke nok i sig selv.

Mange neurodivergente medarbejdere har lært at prioritere på en måde, der passer til organisationens logik - ikke til deres nervesystem.

Deres kalender ser måske “rigtig” ud, men er neurologisk uholdbar.

Derfor arbejder vi med neurodivergent-venlig prioritering, f.eks. med

- Få, tydelige fokuspunkter.

- Færre kontekstskift.

- Opgaver tilpasset kognitivt tempo.

- Realistisk brug af energi.

- Pauser og restitution som en del af arbejdet - ikke som nederlag.

Og vi giver dem en værktøjskasse, der er udviklet til hjerner, der arbejder anderledes, hurtigt og komplekst. Ikke generelle råd men konkrete strategier, der kan bruges i en travl arbejdsdag.

Men det vigtigste er implementering.
Mange ved faktisk noget om, hvad der kunne hjælpe - men de kan ikke selv få det ind i hverdagen, netop fordi deres hjerne er på overarbejde.

I vores forløb hjælper vi med at omsætte viden til adfærd i små, realistiske skridt.

For arbejdspladsen betyder det, at medarbejderen ikke blot får viden og værktøjer, men også får stabilitet og kapacitet tilbage.