Sen ADHD- og autismediagnose hos kvinder

Velfungerende - men udmattet: Sen ADHD- og autismediagnose hos kvinder og den lange ventetid på udredning

Sen ADHD- og autismediagnose hos kvinder: ventetid, fejldiagnoser, PMDD og behovet for sammenhæng i dansk psykiatri og arbejdsliv.

Jeg var 37 år, da jeg fik diagnosen ADHD, og 40 da autisme kom med. Inden da havde jeg haft depression og fået diagnosen bipolar type 2. Hver forklaring rummede noget rigtigt, men ingen forklarede helheden.

Min første depression opstod under medicinstudiet. Fagligt kunne jeg godt følge med, men jeg opdagede hurtigt, at jeg ikke både kunne komme til forelæsninger og læse pensum i samme periode. Jeg havde omkring fem reelle, kognitive timer om dagen. Resten af tiden gik med at regulere mig selv - socialt, mentalt og energimæssigt.

Jeg forsøgte at gøre det hele. Det var her, jeg knækkede.

Efter dette hjalp min søster mig med at prioritere og strukturere, og jeg fandt en lille gruppe andre studerende, som også havde udviklet alternative måder at lære på. Det fungerede, men jeg forstod dengang ikke hvorfor.

Højt maskerende kvinder og sen diagnose

Mange kvinder med ADHD og/eller autisme maskerer. Camouflaging er ikke det samme som at være uærlig, og det er heller ikke sygeligt. Det er ofte en rationel tilpasning til sociale normer og arbejdskrav.

Jeg har uddybet det i indlægget: "Højt maskerende med ADHD, AuDHD og autisme"

Forskningen peger på, at kvinder oftere får en sen diagnose og hyppigere først diagnosticeres med depression eller bipolar lidelse, før ADHD eller autisme identificeres.[1] Det betyder ikke, at de tidligere diagnoser nødvendigvis er forkerte. Men det kan betyde, at de er sekundære til en underliggende neurotype, som ikke er blevet forstået.

Når forklaringen er ufuldstændig, bliver behandlingen det også.

Ventetid på ADHD- og autismeudredning i Danmark

Når mistanken om ADHD eller autisme opstår i voksenalderen, følger en ny udfordring: adgang til udredning.

Ifølge Danske Patienters opgørelse fra uge 11 i 2025 er den gennemsnitlige ventetid til privatpraktiserende psykiater på landsplan 127,8 uger (median 104 uger).[2] I Region Midtjylland er gennemsnittet 238 uger, i Region Nordjylland 165,7 uger, i Region Syddanmark 150,3 uger, i Region Hovedstaden 91,7 uger og i Region Sjælland 82,5 uger.[2]

Tallene dækker over betydelige regionale variationer. Ved søgning på sundhed.dk kan man finde enkelte klinikker med kortere ventetid, mens andre ligger langt over 100 uger. Ventetid på ADHD-udredning i Danmark afhænger derfor i praksis af geografi og kapacitet.

Udrednings- og behandlingsgarantien gælder ikke i speciallægepraksis.[3] Privatpraktiserende speciallæger er selvstændige erhvervsdrivende, og garantien kan derfor ikke pålægges dem.[3] Der er heller ikke krav om konsultation inden for 30 dage ved henvisning til privatpraktiserende speciallæger.[4]

I praksis betyder det, at mange voksne med mistanke om ADHD eller autisme står over for et valg mellem lang ventetid og privat betaling.

Hvad sker der efter diagnosen?

Som læge har jeg mødt mange, der først sent har fået deres neurotype afklaret. De har ofte fungeret udadtil, men med en betydelig indre belastning. Flere har haft følgetilstande som depression eller stress og været i behandling i årevis uden at forstå den underliggende struktur.

Diagnosen kan være et vendepunkt, men den er ikke i sig selv en løsning. ADHD og autisme indebærer ofte eksekutive vanskeligheder, herunder udfordringer med igangsætning, prioritering og regulering. Når netop implementering er vanskeligt, er det utilstrækkeligt at give generelle strategier uden samtidig at indtænke den kognitive belastning.

For mig blev det også tydeligt, at noget af det, jeg længe havde tolket som ustabilitet, havde en cyklisk komponent. Jeg bad selv om at blive udredt for PMD (præmenstruel dysfori) - og det skete først efter ADHD-diagnosen. Det er værd at nævne, fordi hormonelt betinget symptomvariation kan forstærke belastning og gøre symptombilledet mere svingende, og fordi det i praksis ofte kræver, at man selv insisterer på at få det undersøgt.

For mig var det ikke selve ordet “ADHD”, der ændrede mit liv. Det var forståelsen af, at mine energisvingninger og mine sammenbrud ikke var karakterbrist, men konsekvenser af en uerkendt neurotype - og at dele af svingningen også havde en cyklisk forklaring.

Hvad er næste skridt?

Når man ser på det samlet, er problemet ikke kun ventetid. Det er fragmentering.

• Udredning ligger ét sted.

• Behandling et andet.

• Psykoedukation et tredje.

• Arbejdslivet et fjerde.

• Kommunale støtteordninger et femte.

For den enkelte betyder det, at man selv skal være tovholder i et system, der forudsætter overblik, planlægning og vedholdenhed - netop de funktioner, der ofte er udfordrede ved ADHD og autisme.

Vi taler meget om flere speciallæger og kortere ventetider. Det er nødvendigt. Men det er ikke tilstrækkeligt. For selv en korrekt diagnose ændrer ikke hverdagen, hvis forklaringen ikke omsættes til konkret implementering.

Danmark mangler ikke viden om ADHD og autisme. Vi mangler sammenhæng.

Det er heller ikke alle, der ønsker udredning, og det behøver man ikke for at arbejde seriøst med hverdags- og arbejdsmæssig mestring. Mange har gavn af lavpraktiske justeringer i arbejdslivet - energistyring, struktur og forventningsafstemning – uanset om man har en diagnose eller ej.

Men det er svært at implementere i praksis, og de fleste mister overblik og motivation undervejs, fordi det er komplekst og der er stor forskel på generel viden og lavpraktisk daglig handling.

Hvis du er nysgerrig, arbejder vi i TwistAcademics med lavpraktisk neuroinklusion for medarbejdere og i virksomheder. Du kan læse mere på hjemmesiden her.

Vil du gerne have tilsendt min masterclass "3 effektive trin til et bæredygtigt arbejdsliv for professionelle med ADHD / AuDHD", så kan du tilmelde dig her.

FAQ

Hvor lang er ventetiden på ADHD-udredning i Danmark?

• Danske Patienters opgørelse (uge 11, 2025) viser en gennemsnitlig ventetid til privatpraktiserende psykiater på 127,8 uger (median 104).[2] Regionen betyder meget: fx 238 uger i Region Midtjylland og 165,7 uger i Region Nordjylland.[2]

Gælder udredningsgarantien ved privatpraktiserende psykiater?

• Nej. Udrednings- og behandlingsgarantien gælder ikke i speciallægepraksis.[3] Der er heller ikke krav på konsultation inden for 30 dage ved henvisning til privatpraktiserende speciallæger.[4]

Hvorfor får kvinder ofte en sen ADHD- eller autismediagnose?

• Kvinder maskerer oftere, og belastning kan derfor overses.[1] Mange får først en forklaring i form af f.eks. depression eller bipolaritet, før ADHD/autisme identificeres.[1] Dette mønster kan også ses hos nogle mænd.

Kilder (AMA)

1. Wills V, Chakraborty R. A qualitative study on the experiences of adult females with late diagnosis of ASD and ADHD in the UK. Healthcare. 2025;14(2):209. doi:10.3390/healthcare14020209

2. Danske Patienter. Tal og data: Ventetider i sundhedsvæsenet. Uge 11, 2025.

3. Speciallæge-praksis glæder sig over DF-idé. Ugeskr Laeger. 2016;178(11).

4. Parkinsonforeningen. Patientrettigheder – henvisning til privatpraktiserende speciallæge.